Khao Sok

Khao Sok

D. 14/11/2017

I dag blev noget anderledes end først forventet. Da vi ankommer til elefantstedet får vi udlevet vores program, som viser sig ikke at stemme overens med det der er aftalt hjemmefra. Det er sådan at dette skulle være en 3-dags tur, så skulle have dens højdepunkt imorgen på min fødselsdag, med at tage sig af elefanterne. Men sådan skulle det ikke blive. Ifølge dagens program skulle vi i dag bamboo rafte, klappe elefanter og have jungle dinner, også imorgen en dags tur på floden. Men da vi var så uheldige at Nikoline blev dårlig, hørte vi stedet, om de ikke kunne ændre vores program, så hun kunne slappe af Desværre var det kun muligt at få flyttet rafting, som vi så skal på torsdag i stedet for. Så vi var ude ved elefanterne i dag, hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Det var super sjovt og en utrolig fed oplevelse. Det startede med at vi blev kørt derud i en pickup, hvor vi sad på ladet på turen derud, hvilket var super sjovt og med en mega god udsigt. Da vi så kom ud til elefanten (der var kun en) så hilste vi på den og aede den. Herefter skulle vi lave mad til den, hvor vi skulle skærer græskar og banan, som skulle puttes i en skål med ris og vand. Herefter kom det over bålet og mens det stod og kogte, fodrede vi elefanten, hvis navn var Bamboo, med hele bananer og bambus pinde. Det var super sjovt, men også en smule skræmmende, at være så tæt på så stort et dyr og så håndfodre den. Da retten havde kogt færdig skulle det laves til små kugler, som skulle i rulles i risskaller som var knuste. Igen skulle Bamboo håndfodres og efter var det tid til et bad. Så vi fulgtes med guiden og Bamboo op til et lille vandhul, hvor han smuttede i og vi så stod og vaskede ham. Det var mening at man skulle i vandet til ham, men da stedet hvor vi bor ikke havde givet os noget info om turen elelr havd man skulle have med, havde vi jo så ikke badetøj med og kunne derfor ikke gøre det. Herefter hjalp guiden os op på Bamboo så vi kunne få nogle billeder med ham, mens han var i vandet. Det var sindsygt sjovt at sidde deroppe mens han lagde sig ned og sprøjtede med vand. Herefter var det tid til at sige farvel til Bamboo. Da vi kom tilbage til overnatningstedet, havde vi lidt tid inden det var tid til jungle dinner. Maden blev lavet over bål, som de gjorde i gamle dage, da de flyttede fra byen og ud i junglen. Vi sad inde i en hytte på stole der bare lå på gulvet, så man faktisk bare følte at man sad på gulvet. Maden i sig selv var ikke noget at råbe hurra over, alle grøntsageren var blevet overkogt, men heldigvis var der noget ris og så nogle kylling stykker som var lavet over bålet, men uden for mange kryderier. Der er kun wifi på resturanten, så lige nu sidder vi heroppe for at kunne komme på nettet. Men alt i alt har det være en god dag. Er super gad for at jeg fik oplevelsen med elefanten med, selvom det ikke blev helt som planlagt.

Vi har plantet et sukkerrør til Bamboo

D. 15/11/2017

Hvad jeg havde håbet skulle være en anderledes og spændende fødseldag ente som en fiasko. På programmet i dag var en dagstur på søen som vores rejseguide ikke har informeret os om at hun har meldt os til. Men vi tog med på turen da i tænkte det var sikkert på en lille sejltur. Vi kørte en time til en havn, for at sejle en time ud til et stop i nationalparken. Her finder vi så ud af at det er mening at vi skal på en 2,5 timers trekkingtur, som vi ikke har hørt noget om. Dette er vi ikke interesseret i. Hvilket resulterer i at vi sidder over 3 timer, uden noget at lave, og venter på de andre kommer tilbage, så vi kan komme hjem. Vi har overhovedet ikke hørt om denne tur eller var interesseret i at komme på sådan en tur eller havde udstyret til det, da vi ikke havde hørt noget om det. Så derefter var det en time med båd igen og så en times køretur. Så vi har brugt over 4 timer på kørsel og over 3 timer på ingenting. Så vi har spildt en hel dag. Da vi så kommer tilbage og er ved at bestille aftensmad kommer der en af de ansatte og siger det kan vi ikke, da de allerede har noget til os, da de åbenbart er med i vores tur, igen vidste vi ikke. Det er så rigtig thai mad, hvor vi kan lide risene og en currysuppe med kartofler og kylling. Jeg kan så ikke tåle for stærk mad og derfor får jeg det skidt efter maden. Så alt i alt en super fødselsdag. For at gøre det hele bedre var der heller ikke forbindelse under hele turen, hvilket gjorde jeg ikke kunne hører fra mine forældre hvis der kom info fra hospitalet. Men da vi var kommet tilbage og havde fået vores mad, får jeg så den dårlige nyhed at de ikke kunne fjerne kræftknuden, så dagen bliver bare bedre og bedre. Det var virkelig ikke sådan jeg havde forestillet mig at holde min fødselsdag. Håber dagen imorgen bliver bedre.

Det var da meget fint, men så er det altså heller ikke mere spændende når det hele ligner hinanden og man skal kigge på det i så lang tid

Disse tre klipper der skyder op over overfladen er åbenbart et af nationalparkens højdepunkter

Nej endnu en sten

16/11/2017

Lige en smule forsinket opdatering fra d. 16. Vi var ude at bamboorafte, hvilket ifølge navnet lyder meget spændende og lidt vildt. Det var det så overhovedet ikke, navnet passer ikke så godt. Jeg ville nok mere have kaldt det stille og rolig tur ned af floden på bambusbåd. Men det var altså hvad det var, en stille og rolig tur, på denne meget skræbelige båd lavet af bambus og snor. Nå men okay de havde da i de midste redningsveste. Nå nej dem skulle man jo bruge til at sidde på, så man ikke fik våd numse, når man nu sad så lavet. Tørhed først og derefter sikkerhed. Halvvejes stoppede vi og gik en tur ind i junglen, hvor vi fik serveret urtete lavet over bål. Han ville også rigtig gerne have vist os nogle flagermuse, som holder til i grotten bagved os, men de var ikke helt interesseret i at komme ud og sige hej. Jeg fik dog et par glimt af en der lige hurtig kom ud. Herefter gik turen til Phuket, hvor vi skulle overnatte 1 enkelt nat inden vi skal videre til Koh Phi Phi til dykkerkursus. Stedet i Phuket er et lille bitte hotel, men med overraskende rummelige værelser. Så det var ikke så slemt at tilbringe natten der, der var dog ikke de store muligheder for mad i nærheden, så vi gik 2 kilometer til den nærmeste mcdonalds. Da vi var nået halvvejes åbner himlen sig bare og det står ned i stænger. Det holdte så heldigvis op efter et stykke tid og vi kunne fortsætte. Vi ville dog ikke tage chancen på turen hjem med maden, så vi tog en taxi. Da vi kom tilbage til værelset spiset vi, mens vi så en film, super hyggeligt.